- Stof
- Lim
- Lærred
- Hæftepistol
DIY: Vægkunst af stof og lærred
Har du et stykke smukt stof liggende, som du ikke helt ved, hvad du skal bruge til? Eller mangler du noget unikt vægkunst, der passer præcis til farverne og stemningen i dit hjem? Så er denne DIY lige noget for dig. At lime stof på et lærred er nemlig en af de nemmeste måder at skabe personlig og stilren vægkunst – og du behøver hverken symaskine eller kunstneriske evner.
Det bedste ved denne DIY er, at den både er hurtig, billig og utrolig tilfredsstillende at lave. Du ender med et stykke kunst, som ingen andre har – og som du kan tilpasse lige præcis din stil.
Step by Step
Step 1: Læg lærredet fladt. Påfør et jævnt lag lim på lærredets overflade med børste eller rulle — ikke sumpet, men dækkende.
Step 2: Læg stoffet forsigtigt ovenpå startende i en kant (eller midten, hvis du har et centralt motiv). Glat ud med hånden eller fold det, hvis det ønskes. Jeg har lag 2 stykker stof på mit lærred. Jeg har taget en hæftepistol og hæftet kanten af stoffet bagpå rammen.
Lad der være nok stof til at folde om lærredskanten (typisk 2–4 cm). Pres stoffet godt ned i hjørnerne — skær evt. små snit i hjørnerne for pæn foldning.
Step 3: Hvis du har flere stykker stof til dit lærred, gentages dette til du er tilfreds med resultatet.
Sørg for at lærred ligger ned mens det tørrer. Læs bagpå den lim du bruger hvor lang tid det skal tørre.
Tips:
- Collage: Brug flere stofstykker i lag — lim det underste lag først, tør lidt, så lag ovenpå.
- Teksturer: Brug gel medium (tyk) til at skabe nubrede effekter under stoffet eller som relief.
- Tryk/maling: Mal direkte på stoffet før limning, eller mal efter at stoffet er limet og/eller overtrukket med medium. Brug akrylmaling.

